Skrottet kølecontainer producerer nu kompost i Grønland
DA //
Normalt er her for koldt. Men nu er det for første gang lykkedes at omdanne organisk affald til næringsrig kompost i en ombygget kølecontainer i Vestgrønland. Solenergi skal sætte komposteringsprocessen i gang.
Kompostering af affald i arktiske egne er nu ikke længere en skør idé, men en realitet.
Det står klart, efter at et pilotprojekt i løbet af vinteren har fået produceret 7,5 ton eftertragtet kompostjord ud af 15 ton organisk affald og neddelt palletræ. Processen foregik i en gammel ombygget kølecontainer i Sisimiut i Vestgrønland, nord for polarcirklen.
Projektet er udført af Qeqqata Kommunia sammen med rådgivere fra Rambøll og med støtte fra det grønlandske selvstyre:
»Vi var meget spændte på, om processen kunne køre under så lave temperaturer, men så snart affaldet er blevet opvarmet til over 10 grader, går processen i gang og klarer sig selv resten af tiden,« forklarer projektleder Per Haugsted Petersen fra Rambøll i Odense.
Ombygget kølecontainer anvendes til kompostering af organisk affald. (Kilde: Flindt/Kristensen Engineering)
Den udtjente kølecontainer til pilotprojektet er bygget op med trævægge og trægulv, som det organiske affald og træflisen anbringes på.
Når containeren er fyldt, sendes varm luft ind under trægulvet i bunden af containeren og op gennem massen, hvorefter komposterings-processen går i gang og selv udvikler varme. I resten af de otte uger, som komposteringsprocessen tager, recirkuleres luften fra toppen af massen og blæses ind igen i bunden af i containeren for at holde på varmen og den fugtige luft.
Temperaturfølere nede i massen holder kontinuert øje med procestemperaturen og kan give ordre til at tilføre mere varme, hvis det bliver nødvendigt hen over de otte uger, som komposteringen tager.
Ombygget kølecontainer anvendes til kompostering af
organisk affald. (Kilde: Flindt/Kristensen Engineering)
Solceller skal lune affaldet
I pilotprocessen har man til den første container anvendt varm luft fra det nærliggende affaldsforbrændingsanlæg til indblæsning. Men det er meningen, at projektets næste container – der skal rumme organisk affald fra byens husholdninger – skal forsynes med et eldrevet indblæsningsanlæg, som kan drives af solceller.
Samtidig bliver det muligt at måle på energiforbruget til blæser og opvarmning, hvilket man ikke har kunnet gøre på den første container.
Både organisk affald og palletræ neddeles og fyldes i den ombyggede kølecontainer. (Foto: Rambøll)
Blandingsforholdet mellem organisk affald og træ ligger på 1:1 målt i vægt. Begge dele neddeles mekanisk og kommes direkte fra neddeleren og op i containeren sammen med vand eller sne:
»Blandingsforholdet har vi fundet frem til dels via målinger af fugt og kvælstofindhold i materialerne og dels via beregning af kulstofindholdet, som Rambøll har udviklet et program til tilbage i 2000,« forklarer Per Haugsted Petersen.
Det korrekte blandingsforhold sikrer optimale forhold for den aerobe, biologiske nedbrydning af affaldet, hvormed man sikrer sig, at temperaturen kommer op over 70 grader celsius i mindst en time og dermed at biokomposten bliver hygiejniseret efter alle kunstens regler.
Eventuelle plast-, glas- eller metal-dele i affaldet kan i øvrigt nemt sorteres fra efter komposteringen.
Både organisk affald og palletræ neddeles og fyldes i den
ombyggede kølecontainer. (Foto: Rambøll)
Sortering svært i starten
En væsentlig del af pilotprojektet har været at få byens virksomheder, institutioner og husholdninger med på at sortere deres madaffald fra. Og det har været en udfordring, siger Haugsted Petersen:
»Alle deltagerne fra erhverv og institutioner har fået personligt besøg af rådgivere og af kommunen og deltaget i introduktionsmøder, og efterhånden kører det rigtig fint, og den indsamlede affaldsmængde ligger på 3-5 ton mod de forventede 2 ton organisk affald pr. uge,« siger han.
Den første container blev fyldt med organisk affald fra erhverv og institutioner. Næste skridt er så at få 300 lejligheder og 70 énfamiliehuse, som er udvalgt til pilotprojektet, til at sortere deres organiske affald fra.
Her har det ifølge Rambøll især været en udfordring at formidle potentialet i systemet og i affaldssortering generelt.
På baggrund af de positive resultater fra den første batch affald har Qeqqata Kommunia nu ansøgt en arktisk pulje under Miljøstyrelsen (Dancea) om godt 10 mio. kroner til at udbygge container-modellen til at omfatte al organisk affald fra samtlige byens 800 husstande og fra relevante virksomheder og institutioner hele byen – svarende til cirka 3.000 ton om året.
Det vil kræve otte container-anlæg til at klare denne opgave.
Udnytter flere slags affald
»Det fine ved den her løsning er, at man både kan udnytter de ældre, isolerede kølecontainere, som der er efterladt en del af i Grønland, og de mange træpaller, som også bare er affald – og at man får biokompost ud af det, som vil give mulighed for, at grønlænderne selv kan dyrke grøntsager i sommerperioden,« siger Per Haugsted Petersen.
Ifølge Rambøll udleder mikroorganismerne under processen bare CO2 og vanddamp ved processen – i størrelsesordenen halvdelen af, hvad et forbrændingsanlæg udleder. Der udledes ikke målbart methan, når processen forløber optimalt, og luften recirkuleres som i pilotprojektet.
Prisen på den nye behandling er ikke beregnet færdig endnu, men Rambøll anslår, at neddeling af affaldet og fyldning af containeren koster 100 kroner pr ton - alt inklusive - og at en ombygget container koster omkring 30.000 kroner.