El skal da lagres med trykluft
DA //
Det virker umiddelbart som en god idé: Overskudsel fra vind- og solkraft bruges til at komprimere luft, som gemmes i en beholder. Når der er brug for el, kan luften lukkes ud igen og producerer el via den omvendte proces.
Men - for der er et stort men, som har holdt ideen i kort snor - når luft komprimeres, udvikles der varme, og når det udvider sig, forbruges der varme. De to processer er med til at holde virkningsgraden af trykluftslagre i skak.
Derfor har eksisterende trykluftslagre, som for eksempel det i Huntorf i Tyskland, som blev bygget allerede i 1978, en meget lav virkningsgrad, i det tyske tilfælde bare 42 procent.
Men nu har det amerikanske firma Lightsail Energy udviklet en løsning, hvor trykluften gemmes i kulfiberforstærkede pladsbeholdere, og varmen gemmes.
Det virker umiddelbart som en god idé: Overskudsel fra vind- og solkraft bruges til at komprimere luft, som gemmes i en beholder. Når der er brug for el, kan luften lukkes ud igen og producerer el via den omvendte proces.
Men - for der er et stort men, som har holdt ideen i kort snor - når luft komprimeres, udvikles der varme, og når det udvider sig, forbruges der varme. De to processer er med til at holde virkningsgraden af trykluftslagre i skak.
Derfor har eksisterende trykluftslagre, som for eksempel det i Huntorf i Tyskland, som blev bygget allerede i 1978, en meget lav virkningsgrad, i det tyske tilfælde bare 42 procent.
Men nu har det amerikanske firma Lightsail Energy udviklet en løsning, hvor trykluften gemmes i kulfiberforstærkede pladsbeholdere, og varmen gemmes.
Lightsail forestiller sig også, at varmen kan bruges til at opvarme bygninger i nærheden, ligesom at udvidelsesfasen kan bruges til at nedkøle samme bygninger. Det skulle kunne forbedre bygningernes energiøkonomi betragteligt. Det må forventes, at den første proces er noget, der er brug for om vinteren, mens den anden proces fortrinsvis er et sommerfænomen.
Et prototypeanlæg på 100 kW har kørt i mere end 500 timer.
I april måned præsenterede Lightsails 27-årige stifter, Danielle Fong, Lightsail for Version 2. Danielle Fong er ph.d fra Princeton Plasma Physics Lab og i dag ansvarlig for Lightsails 'termodynamiske innovation'.
I V2 arbejdes der med samme teknologi i V1, men i den nye version er kapitalomkostningerne faldet drastisk. Ifølge Lightsail betyder det, at deres teknologi vil kunne konkurrere med den foretrukne teknologi til at skaffe hurtig ekstra el-kapacitet i USA, nemlig gasturbiner.
Danielle Fong ville i et interview med Greentechmedia ikke afsløre, hvad der får investeringerne til at falde så meget. Hun pegede dog på, at prisen for kulfiberforstærkede lagertanke vil falde med en faktor to, og at prisen for teknologien vil falde yderligere, når der kommer i gang en storskala-produktion.
Lightsail har tiltrukket sig stor opmærksomhed ved have fået 42 mio. dollars fra prominente investorer som Bill Gates, Peter Thiel (Paypal og Facebook) og det franske energiselskab Total.
Første større projekt bliver i samarbejde med Foresight Renewable Solutions, hvor trykluftlagret skal fungere i kombination med et solcelleanlæg i forbindelse med Naval Base Ventura County nord for Los Angeles. Der er også planer om at kombinerer trykluftlagret med en vindmølle i Canada.