Samspilsramte huse spilder energi
DA //
Danske bygningsejere går glip af store energibesparelser, fordi de ikke stiller præcise krav til, hvad bygninger skal kunne, når de først er opført.
I USA er det flere steder et ufravigeligt krav, at bygherrer bruger en proces kaldet commissioning, der blandt andet sikrer, at de stadigt mere komplekse systemer til ventilation, opvarmning, varmegenindvinding, køling og lysstyring spiller sammen, den dag et byggeri bliver taget i brug.
I et amerikansk studie med 643 renoverede og nybyggede bygninger dokumenterede forfatterne, at energiforbruget med commissioning var 16 procent lavere i renoverede bygninger og 13 procent lavere i nybyggerier end i lignende byggerier uden commissioning.
Trods succesen er metoden endnu ikke blevet bredt anvendt andre steder. Heller ikke i Danmark, hvor der ellers er stor opmærksomhed på energiforbruget i bygninger.
STORE BELØB AT SPARE
Overføres de amerikanske tal til nybyggede danske erhvervsbygninger, ville man ellers kunne have sparet omkring 86.000 MWh årligt for erhvervsbygninger opført i årene 2011 til 2014.
Det viser en konservativ beregning, som Ingeniøren har udarbejdet med hjælp fra Statens Byggeforskningsinstitut. Energitabet svarer til det samlede energiforbrug i knap 4.400 husstande – eller det private forbrug minus transport i en by med godt 9.000 indbyggere.
Hvis metoden blev anvendt på andre typer byggerier og til renoveringer, ville besparelserne naturligvis blive endnu større.
Og det er realistisk at regne med de samme besparelser, vurderer professor Per Heiselberg fra Strategisk Forskningscenter for Energineutralt Byggeri på Aalborg Universitet.
»Hvis man bare fokuserer på bedre kontrol i forbindelse med idriftsætningen af bygningen, kan besparelsen let være i størrelsesordenen 16-17 procent. Og hvis man også tager efterfølgende tjek med, når bygningen er i drift, er potentialet endnu større.«
Professorens vurdering understøttes blandt andet af en undersøgelse af effekterne af renovering, som rådgivningsvirksomheden Niras gennemførte for Energistyrelsen i 2013. Undersøgelsen konkluderede, at bygherrerne i gennemsnit kun fik realiseret halvdelen af den energibesparelse, som de havde regnet med og betalt dyrt for.
‘Erfaringerne fra spørgeskemaundersøgelserne peger på, at der i flere af de behandlede cases ikke er foretaget den nødvendige indregulering og idriftsætning af varme- og ventilationsanlæg, som kan sikre den nødvendige styring af anlæggene. Dette kan være en væsentlig faktor i, at energiforbruget ikke falder som forventet efter energirenoveringen’, skrev forfatterne.
HEMMELIGHEDEN ER MÅLBARE KRAV
Commissioning går kort fortalt ud på, at bygherren allerede i byggeriets idéfase får opstillet en række målbare krav. Både rådgivere og entreprenører bliver derefter kontraktligt forpligtet til at deltage i bygherrens commissioning-gruppe, som skal verificere, om man er på rette vej med disse krav gennem alle projekteringsfaserne, byggefasen og driftsfasen. Det kan eksempelvis være krav til, hvor meget energi der må bruges til at opvarme eller køle bygningen til en bestemt temperatur. Desuden skal det sikres, at driftspersonalet er klædt på til at betjene og vedligeholde byggeriet korrekt.
Inden bygherren overtager byggeriet, testes det, om målene er blevet overholdt. Desuden testes byggeriet igen i løbet af det første år efter overtagelsen, så man kan få klarlagt, om byggeriet både fungerer i sommervarmen og vinterkulden.
Metoden har i årtier været brugt inden for skibsbyggeri, flykonstruktion og ved opførelsen af industrielle anlæg. Men det har taget længere tid for metoden at blive taget i brug i byggesektoren, hvor konsekvensen ved fejl og mangler både har mindre dramatiske konsekvenser og er billigere at rette efter byggeriets aflevering.
Herhjemme har flere rådgivere siden årtusindskiftet uden det store held presset på for at sælge ydelsen til forskellige bygherrer.
»Vi har vores standardaftaler, AB92, hvor der er krav om, at de enkelte leverandører laver kvalitetssikring på deres egne leverancer. Det gav sikkert god mening i 1992, da aftalen blev lavet, men det har været en sovepude for byggebranchen, for i dag er systemerne i bygningerne meget mere komplekse, og de skal spille sammen på en helt anden måde,« siger chefrådgiver Ole Teisen fra Grontmijs commissioning-gruppe.
Hos de statslige bygherrer har man imidlertid løftet hovedet nu. Københavns Universitet har siden 2011 brugt commissioning på 12 byggerier, og Bygningsstyrelsen har indført såkaldte perfomancetests på flere af deres nye byggerier.